Min blogliste

onsdag den 21. juli 2010

Fantastisk jordbærtærte


Mørdej:
125 g smør
125 g mel
25 g flormelis
1 spsk. vanillesukker

Mazarinmasse:
50 g smør
50 g marcipan
50 g sukker
2 æg

Marcipankant:
200 gram marcipan
40 gram flormelis

50 g mørk chokolade (jeg brugte 80 % mørk chokolade)

Kagecreme eller vaniljecreme - alt efter hvad du har lyst til.

250 gram jordbær

Fremgangsmåde:
Ingredienserne til mørdejen blandes og stilles koldt i ca. 15 min. Tryk dejen ud i bunden af en tærteform på ca.  25 cm i diameter.

Bland flormelis og marcipan og tril det til en pølse med samme omkreds som tærteformen. Læg pølsen langs formens kant og klip hakker i den.

Ingredienserne til mazarinmassen blandes til en jævn masse, evt. med håndmikser. Hæld marzarinmassen ind på midten af den ubagte bund.

Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 10-15 minutter til den er gylden og stilles derefter til afkøling.

Den mørke chokolade smeltes sammen med smørret i en gryde og fordeles over bunden. Bunden stilles på køl til chokoladen er stivnet.

Når tærtebunden er kølet af og chokoladen er stivnet, fordeles kagecremen over tærtebunden.

Pynt med friske jordbær.

Tip! Hvis du vil have jordbærtærten blank, som hos bageren, så tag og smelt noget ribsgele i en gryde. lad det køle af og smør massen udover jordbærene.