Min blogliste

Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage. Vis alle opslag

mandag den 10. februar 2025

Cookies med smarties

 


Ingredienser

60 g blødt smør

125 g brun farin

1 sammenpisket æg 

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

2 tsk vaniljesukker

150 g hvedemel 

Ca 100 g smarties (gem lidt til pynt) 


Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 g. 

Rør smør og brun farin sammen. Tilsæt æg, natron, vanilje, bagepulver, smarties (ca 75 g) og mel. Rør godt sammen. 

Dejen formes til 10 kugler. Pynt med Smarties på toppen af kuglerne. Der skal ligge ca 5 kugler pr bageplade, da de bliver store. 

Bages i ovnen ved 180 grader i ca 15 min. Husk at ovne er forskellige, så tilse dem undervejs. 

Lad dem køle af inden servering.

Kan opbevares i lufttæt beholder/dåse. 


Tip! Man kan også putte hakket chokolade, nødder eller hvad man har lyst til i dejen. Kun fantasien sætter grænser. 

lørdag den 28. marts 2020

Citronstjerne

Ingredienser - dej: 
50 g gær
4 dl sødmælk
75 g smør
 2 æg (1 til dejen og 1 til pensling)
75 g sukker
1 spsk kardemomme
8 g havsalt
2 spsk blå birkes
Skallen fra 1 øko citron
650 g hvedemel

Fremgangsmåde: 
Smelt smørret i en gryde og kom mælken heri, så den lunes til ca. 37 grader. Smuldr gæret i en skål og hæld smør/mælkeblandingen i så gæren opløses.
Tilsæt halvdelen af melet og rør på røremaskine på laveste hastighed. Tilsæt herefter æg, sukker, salt, kardemomme, birkes, citronskal og det resterende mel og ælt dejen til du opnår en blank og smidig dej, som slipper skålens sider.

Remonce: 
200 g stuetempereret smør
150 g rørsukker
70 g marcipan
Skallen fra 4 øko citroner
1 tsk vaniljepasta (eller vaniljesukker)

Fremgangsmåde: 
Bland sukker, marcipan, citronskal og vaniljepasta med fingrene til du ikke har store klumper marcipan mere, men til det ligner groft rørsukker og tilsæt smørret lidt af gangen.
En remonce skal kun lige røres sammen, ikke æltes og piske. Helst så lidt som muligt. Rører man for meget i den, så vil remoncen flyde ud af kagen.

Tænd ovnen på alm ovn ved 200 grader.

Samling af kagen:
Drys mel på bordet og del dejen i fire lige store dele. Rul dejen tyndt ud ca. 29 cm og læg den på en bageplade forklædt med bagepapir. Smør et tyndt lag remonce herpå i en cirkel i dia ca. 26 cm. Gør det samme med de andre stykker (udrulning + remonce). Gentag til du har 4 lag. Obs. kom ikke remonce på det øverste lag.

Læg en tallerken med dia 27 cm (der skal lige være 1 cm i kanten hvor der ikke er remonce) og skær en cirkel efter den.
Placer et glas i midten af dejen. Nu skal dejen skæres ud som lagkagestykker, hvor du starter fra glassets kant. Først i 1/4, så 1/8  og derefter 1/16.

Nu skal de 16 stykker snoes. Tag fat i en dejstrimmel med hver hånd  og sno den 2 gange i hver sin retning og sørg for at enderne er lukket.
Kagen skal nu pensles med et sammenpisket æg.
Placer kagen midt i ovnen i ca 15 min (hold øje med den).
Lad kagen køle af og server den lun.


Opskriften er fra søde Sofie Andresen





Chokoladekage - konfektagtig

Ingredienser:
200 g saltet smør
200 g mørk chokolade
100 g kokossukker (eller sukrin, alm sukker eller hvad du plejer at søde med)
6 æg

Fremgangsmåde: 
Opvarm ovnen til 180 grader.
Smelt smør, chokolade og sukker sammen i en gryde ved lav varme. Lad blandingen køle af.
Del æggene i hvider og blommer og rør æggeblommerne ud i chokoladeblandingen.
Pisk æggehviderne stive i en skål og rør forsigtigt de stive æggehvider ind i chokoladeblandingen.
Læg bagepapir i bunden af en springform med ca. 22 cm i diameter og smør siderne af formen med smør. Hæld chokoladedejen i formen og lad kagen bage i ovnen i ca. 25 min. Tjek midten af den med en strikkepind - der må ikke komme dej på dem, så er den færdig.
Lad kagen afkøle inden servering - allerhelst i køleskab natten over, da den så bliver "konfektagtig".

Kan serveres med vaniljeis, flødeskum, hindbærkompot eller hvad du har lyst til.

Opskriften er fra madbanditten.dk

Lyse cupcakes

ca. 12-15 stk

Ingredienser -  dej:
60 g blødt smør
200 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepasta/vaniljesukker
180 g kagehvedemel
1 tsk bagepulver 
1/4 tsk salt
1 øko citron - saft + skal
2 æg
1,75 dl sødmælk 

Fremgangsmåde:
Kom smør, sukker, vanilje, mel, bagepulver, salt og citronskal op i en røreskål, og rør det hele sammen ved lav hastighed. Det skal ligne små krummer. 
Slå æggene ud og rør dem sammen. Hæld æggene op i en kande sammen med mælk og citronsaft. Når blandingen i røreskålen ligner små krummer, hældes lidt af æggeblandingen op i røreskålen imens den fortsat kører. Gør det gerne af et par omgange og lad røremaskinen røre rundt imellem hver hældning. 
Fordel cupcakesdejen i 12-15 forme. 
Bages ved 190 grader varmluft i ca. 15-20 min. 
Lad dem køle af i formene. 

Ingredienser - smørcreme
500 g blødt smør
500 g flormelis
1 citron - saften
pastafarve, hvis du vil have farvet glasur

Fremgangsmåde: 
Smørret piskes igennem og flormelis tilsættes og pisk hele massen luftig. Tilsæt citronsaften. Hvsis du ønsker farvet smørcreme så kan du tilsætte farven nu. 
Smørcremen puttes i en sprøjtepose med stjernetyl og nu kan de afkølede cupcakes pyntes med creme, krymmel eller hvad du synes. 

Opskriften er fra dygtige Ditte Julie fra hendes bagelive i coronatiden :)

fredag den 6. juli 2018

Romkugler



Ingredienser

  • 575 g kagerester (f.eks. rester fra fødselsdage eller alternativt alm kage)
  • 2 spsk marmelade (jeg bruger sukkerfri)
  • 3 spsk kakaopulver
  • Ca. 3 spsk romessens - eller alm rom, hvis du har det 


Fremgangsmåde: 
Rør alle ingredienserne sammen på en røremaskine. Lad dejen ligge på køl i ca ½ time. Form derefter kuglerne og rul dem i krymmel.

Tip! Jeg laver dem altid glutenfrie, så alle kan spise dem. Benyt derfor bare glutenfrie kagerester/kage.

onsdag den 17. januar 2018

Pernilles kage

Denne her opskrift, har jeg fået lokket ud af min kollega, Pernille. Det er en forfriskende luftig kage med friske æbler og revet marcipan. Servér den med creme fraiche eller letpisket flødeskum.

Ingredienser: 
500 g æbler
100 g smør
100 g sukker
100 g groftrevet marcipan
2 æg
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
½ dl appelsinsaft og reven skal af 1 appelsin

Topping: 50 g smuttede mandelflager

Fremgangsmåde:
Skræl æblerne og skær dem i både. Rør sukker og smør godt sammen. Rør marcipanen i.
Rør 2 æg i ét af gangen. Bland melet med bagepulver og vend det forsigtigt i dejen. Tilsæt reven appelsinskal, appelsinsaft og æblebådene.
Hæld dejen i en smurt springform på ca. 21 cm. Drys de smuttede mandler over kagen.
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 graderi ca 45 min.
Kagen er fryseegnet.

onsdag den 26. juli 2017

Brownie cookies

Ca. 12 stk. 

Ingredienser:
25 g smør
100 g mørk chokolade
75 g chocolate chips 
1 æg
85 g sukker
42 g hvedemel
1/4 tsk salt
1/4 tsk bagepulver

Fremgangsmåde: 
Varm ovnen op til 170 grader. Smelt smør og de 100 g mørk chokolade over et vandbad. Lad det herefter køle en smule af. 
Pisk imens æg og sukker luftigt . Hæld chokoladeblandingen i og rør det godt rundt. Si mel, salt og bagepulver i og rør dejen sammen. Tilsæt chocolate chips . 
Sæt små klatter af dej på bagepapir ved hjælp af to teeskeer. Husk at de flyder ud ved bagning, så lav godt med mellemrum imellem dem. 
Bages i ca 8-10 min. Når de er krakeleret og ser matte ud, så er de færdige. 

Opskriften har jeg fået af søde Pernille Thyrring. 

søndag den 25. juni 2017

Blåbærmuffins



Ingredienser:
3 bananer
150 gram rørsukker
1 Æg
1 tsk. Vanillesukker
50 gram smeltet Smør
2 tsk. Bagepulver
200 gram Hvedemel
ca 100 g blåbær

Fremgangsmåde:
Mos bananerne og rør sukker og vanillesukker sammen med mosen. Tilsæt det smeltede smør. Bland mel med bagepulver og rør det i dejen, sammen med ægget. 
Tilsæt de friske og skyllede blåbær i dejen og rør forsigtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsforme.
Bages ved 200 grader i ca.15-20 min.
Efter bagningen afkøles de på en rist. 

Obs. erstat melen med glutenfrit mel, så har du de lækreste glutenfrie muffins. 

mandag den 6. marts 2017

Marcipankage med chokolade & pære

Ingredienser:
150 g blødt smør
75 g marcipan
125 g sukker
1 tsk helt fintrevet frisk ingefær
2 store æg
4 spsk kogende vand
175 g mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
3 mellemstore pærer, modne, skåret i store tern
100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader og smør en form, aflang eller rund, med fedtstof og drys efter med lidt mel.
Pisk smørret lyst og luftigt med marcipan og sukker, det tager omtrent 5 minutter. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk igen et par minutter. Tilsæt det kogende vand med mel, bagepulver og salt og pisk et øjeblik, til dejen er ensartet. Vend pærer og chokolade i og fordel dejen i din form. Bag kagen i ca. 45 minutter, eller indtil den er gennembagt, det kan tage både lidt længere og lidt kortere tid, alt efter din ovn, så tjek med en kødnål eller lignende efter ca. 35 minutter. Lad den køle af til den er lun og nyd den, eller spis den kold.

Denne opskrift er fundet hos chrichri.dk og smager helt fantastisk!

fredag den 3. marts 2017

Rabarbercrumble med mandler, marcipan og flødeskum

Ingredienser: 
500-700 gram rabarber 
125 gram smør
2,5 dl mel
2 dl. havregryn
2½ dl. rørsukker (rørsukker søder bedre, men alm. sukker kan også bruges)
3 tsk vanillesukker (eller 1 vanillestang)
100 gram mandler
100 gram marcipan
Tilbehør: vaniljeis eller flødeskum

Fremgangsmåde:
Smør et stort tærtefad, et rundt eller firkantet på ca. 25x30 cm.
Vask rabarberne og skær dem i 2-3 cm. stykker
Fordel rabarberne i tærtefadet. Rabarberne skal bare ligge i et enkelt lag.
Bland alle tørre ingredienser og smuldr smørret heri. Dejen kaldes også "smuldre-dej".
Dejen bliver meget tør, porøs og smuldrende. Det skal den. Dejen smuldres bedst med fingrene.
Skær marcipanen i grove tern og fordel stykkerne på rabarberne.
Crumbledejen drysses henover rabarberne. Der er rigeligt med crumbledej, men det er altså meningen.
Rabarbercrumblen bages v. 150 grader varmluft i 30-40 minutter.
Kig til den efter en halv times tid, da ovne bager forskelligt. 
Mærk på crumblen og når overfladen føles sprød, og crumblen er gylden, er den ved at være fin.
Serveres med flødeskum, vaniljeis eller hvad du har lyst til :)

mandag den 28. november 2016

Julekringle

Ingredienser: 
175 g smør
2 dl mælk
50 g gær
2 æg
4 spsk sukker
1 tsk salt
750 g mel

Fyld:
150 g mandler
150 g rørsukker (alternativt alm sukker)
100 g marcipan
150 g stuetemp. smør
150 g rosiner
2 spsk sukat

Pensling: 
1 æg

Drys: 
Mandelflager og en smule flormelis

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt smøret i en gryde. Hæld det derefter op i en stor skål og tilsæt mel. Husk det skal være lillefingertempereret, dvs, at det ikke må være varmere end 37 grader. Smuldr gæren i væsken og rær rundt indtil gæren er oplæst. Tilsæt æggene en ad gangen og rør godt. Tilsæt derefter sukker og salt. Rør godt sammen.
Tilsæt derefter melen lidt af gangen og rør undervejs godt sammen. Fortslt indtil dejen er blød og smidig. Saml dejen til en kugle og læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over. Lad dejen hæve i ca 45 min.

Fyld: 
Smut mandlerne og hak dem i grove stykker. Bland mandelstykkerne med rørsukker, marcipan, smør, rosiner og sukat. Rør godt sammen indtil blandingen er ensartet og det hele er godt fordelt.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til et rektangel. Fordel fyldet ud over dejen i et ensartet lag. Rul dejen sammen som en roulade.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og flyt dejen derpå. Fold dejen som et hjerte og saml enderne i midten. Dæk kringlen over med det fugtige viskestykke og lad den efterhæve i ca 30 min.
Pisk ægget sammen og pensl kringlen med det.  Drys med mandelflager og bag kringlen i ovnen i ca 25- 30 min - se til den undervejs da ovne bager forskelligt.
Drys lidt sigtet flormelis over lige inden servering.

lørdag den 12. november 2016

Gateau Marcel




Super lækker chokoladetærte, som ikke kræver mange ingredienser og som er hurtig at lave. Til denne kage laver du én dej og bager halvdelen af den i ovnen. Resten af dejen smørres derefter ovenpå kagen som en lækker, blød moussé, så du får en skøn lækker festkage - prøv den! :) 



Ingredienser:
200 g mørk chokolade 70%
200 g smør
6 æggeblommer
6 æggehvider
200 g flormelis

Pynt:
50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Hak chokoladen groft og læg put det i en gryde sammen med smørret. Smelt chokolade og smør forsigtigt over vandbad og rør det sammen til en jævn masse. Tag det fra varmen.
Pisk æggeblommerne godt med flormelis (til de bliver hvide) og vend dem i den let afkølede chokolademasse.
Pisk æggehviderne helt stive, og vend også dem ned i chokolademassen.
Tag halvdelen af kagemassen fra og opbevar den i en skål på køl.
Hæld resten af dejen i en rund springform med diameter på ca 20 cm smurt med smør.
Bag kagen ved 170 grader i ca. 20-25 min. Lad kagen afkøle (den falder sammen på midten, men så er der plads til moussen).
Fordel del kolde chokolademousse ovenpå kagen og stil den på køl inden servering.
Pynt med hakket chokolade eller hvad du nu har lyst til :) (Jeg  skrællede chokoladen med en kartoffelskræller, således at det var fine strimler).

tirsdag den 4. oktober 2016

Chokoladekonfekt med frisk citron

Jeg elsker konfekt! Det er lækkert, fint og sådan et lille stykke af himmerige. Her er én af mine favoritter, som jeg båder nyder i den søde juletid- men i høj grad også som en lille snack til mine gæster :)

Ingredienser

Mandelkrokant
100 g lyst rørsukker
80 g mandler

Chokoladekonfekt
1 dl sigtet citronsaft
400 g god mælkechokolade

Pynt
F.eks. hakkede mandler, krymmel, kokos eller spiseligt bladguld


Fremgangsmåde:

Mandelkrokant
Smelt rørsukkeret ved middel varme på en pande. Tilsæt mandlerne og lad det riste i et par min, mens du rører rundt. Kom mandelkrokanten over på et stykke bagepapir og lad den køle helt af, inden den hakkes godt med en brødkniv.

Beklæd en lille form på ca 20 * 15 cm med bagepapir.

Chokoladekonfekt
Varm citronsaften op ved middel varme i en skål over vandbad. Hak chokoladen fint og kom den i den lune citronsaft. Rør citronchokoladen sammen, indtil at alt chokoladen er smeltet. Hvis massen skiller så tag det helt roligt. Varm blot massen lidt mere op, mens du rører. Massen vil samle sig og blive blank. Tag den fra varmen og tilsæt mandelkrokanten. Rør det godt sammen.

Kom chokoladen over i formen, glat overfladen med en palet og sæt den på køl i min. 2 timer, indtil massen er mere fast i det. Pynt med dit foretrukne pynt. Jeg tog og afsatte små stykker bladguld på overfladen, inden chokoladekonfekten bliver skåret i små, elegantekvadrater.

Opbevar konfekten på køl.

Trøffellagkage

Har fundet denne her lækre opskrift hos Annemette Voss, så hvis du er til lagkage, så giv denne en chance ;)

Ingredienser: 

Chokoladekagebunde
100 g smeltet smør
300 g lyst rørsukker
3 æg
450 g hvedemel
75 g kakao
2 tsk natron
2 tsk bagepulver
3 dl kærnemælk
150 g mørk chokolade

Trøffelcreme
120 g chokolade
10 past. æggeblommer
40 g sukker
2 dl piskefløde
5 dl piskefløde

I øvrigt
50 g hvid chokolade, høvlet
50 g mælkechokolade, høvlet

Fremgangsmåde:

Chokoladebunde
Rør det smeltet smør sammen med sukkeret i en skål. Tilsæt æggene ét af gangen og rør godt efter hvert æg. Bland mel, kakao, natron og bagepulver i en skål og sigt det ned i dejen. Rør det sammen. Tilsæt kærnemælk.
Hak chokoladen fint og vend det i massen, til at du har en ensartet dej.
Del dejen i 3 lige store dele. Smør en springform (16 cm i dia) og drys med lidt mel. Tag 1/3 af dejen i formen og bag den ved 180 grader varmluft i ca 30 min. Lad bunden køle helt af i formen, inden den vendes ud. Gentag processen med de 2 andre bunde.

Trøffelcreme
Hak chokoladen helt fint og kom den i en dyb skål.
Rør æggeblommer og sukker sammen i en anden lille skål. Varm 2 dl piskefløde op i en lille gryde, indtil at det lige akkurat koger og skru derefter ned til middel varme. Hæld æggesnapsen i fløden i en tynd stråle, mens du pisker indtil at det tykner. Hæld nu den varme æggefløde over chokoladen og rør det hurtigt sammen til en jævn masse.
Afkøl cremen i køleskabet til den er kold.
Pisk de resterende 5 dl fløde til en fast skum og vend lidt efter lidt chokolademassen i flødeskummet, indtil du har konsistens og smag som du ønsker.

Læg kagen sammen med chokoladebundene og trøffelcremen. Først en bund, creme, bund, creme, bund og afslut med et sidste lag creme. Pynt kagen med masser af høvlet hvid og mælkechokolade.


fredag den 22. januar 2016

CITRONKAGE – GLUTENFRI OG SUKKERFRI

Jeg har tit savnet et bud på citronkage, efter jeg omlagde min kost. Jeg kører jo paleo kombineret med LCHF - Low carb high fat, og min krop ELSKER det.
Inde på madbanditten.dk så jeg så en lækker opskrift på netop citronkage, som jeg måtte afprøve - og den er go´! :D

Kagen er til ca. 10 personer.

Ingredienser:  
125 g blødt, usaltet smør
80 g sødning (Jeg brugte Sukrin Gold - du kan også bare bruge alm. sukker)
1 tsk vaniljepulver
Skal fra 3 store øko-citroner
4 æg, delt i blommer og hvider
250 g mandelmel (ikke-fedtreduceret!)
250 g ricotta

Pynt:
Hakkede mandler eller mandelsplitter til drys
evt. lidt Flormelis (eller sukrinmelis) til at sigte over inden servering, men dette behøves ikke.

Fremgangsmåde: 
Opvarm ovnen til 160 grader varmluft.
Pisk smør med sødning, vanilje og citronskal i en skål. Tilsæt æggeblommerne lidt efter lidt og pisk godt. Tilsæt mandelmel og pisk det ind i dejen. Dejen bliver nu lidt “tør” eller fast i det.
Vend eller rør ricotta ind i dejen.
Pisk æggehviderne stive i en skål og vend dem ind i dejen lidt efter lidt med en ske.
Smør en springform (ca. 20-22 cm) med kokosolie eller smør og hæld dejen over i den. Glat overfladen med en dejskraber og drys med mandelsplitter.
Bag i ovnen i ca. 45-50 minutter, eller til den er gylden i toppen og gennembagt i midten. (Læg et stykke staniol over den, hvis du synes, den bliver for mørk i kanten og stadig er ubagt i midten).

Lad kagen afkøle en halv times tid inden servering og sigt evt. lidt SukrinMelis (svarer til flormelis) over inden servering.

Paleo chokoladekage

Super lækker, svampet chokoladekage som er godkendt på Paleo ;)
Opskriften er fra stinna.dk

Er til en lille tærteform, ca 4 personer

Ingredienser: 
2 æg
1 håndfuld hasselnødder ( 1 dl tror jeg)
1 dl kokos
150g dadler
1 tsk vanillepulver
3 spsk kakao
2 spsk kokosolie
1 spsk kakaosmør ( eller 3 spsk kokosolie i alt)
1 stærkt espressoshot (evt. en anden type stærk kaffe)
40 g chokolade til overtræk

Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne blendes godt sammen med en stavblender eller blender (pånær chokoladen). Kommes i en lille tærteform. Bages ved 180 grader i en forvarmet ovn i ca. 30 minutter.

Fyldte æbleskiver med Nutella

Opskriften er fra cafedelites.com og kan varmt anbefales - men jeg advarer, de er syndige OG fyldt med kalorier ;) Opskriften ligger op til at man kan lave dem i en silikone form, som er beregnet til minimuffins. Hvis du ikke har det, så tag bare mormors gamle æbleskivepande frem, det går nemlig også :P



Ingredienser: 

Dej
1 kop hvedemel
1 skefuld sukker
¼ tsk. salt
1/2 tsk. bagepulver
2 teskefulde rapsolie eller smør - jeg brugte kokosolie uden smag.
1 stort æg
2 tsk. vaniljeessens
½ kop letmælk

Fyld
1/3 kop smeltet, flydende Nutella

Pynt
1 skefuld smeltet smør
1-3 sukker alt efter hvor meget sukker du synes de skal drysses med.
2 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 175 grader.
Smør en minimuffin-bakke ind i olie.
Bland mel, sukker, salt og bagepulver sammen i en stor skål.
Lav et hul i midten og tilsæt olie, æg, vanilje og mælk.
Pisk dejen, indtil den er lind og uden klumper.
Fyld dejen ned i formene med en ske. Fyld kun ¾ op i hvert rum.
Bag dem i 10-15 minutter, eller indtil de har fået en gylden farve.
Du kan også tjekke, om de er færdige ved at stikke en tandstik ned i dem. Hvis den kommer op uden noget på, så er æbleskiverne færdige.
Lad dem køle af i 5 minutter og læg dem over på en rist.

Pensl dem med et tyndt lag smeltet smør. Bland sukkeret og kanelet sammen i en lille skål. Vend alle æbleskiverne i kanel- og sukkerblandingen, så sukkerblandingen bliver jævnt fordelt.
Fyld sprøjteposen op med Nutella. Brug en tyl.
Fyld alle æbleskiverne med Nutella ved at stikke den smalle tylle ind i midten af hver enkelt æbleskive.
Æbleskiverne skal udvide sig, men ikke så meget, at Nutellaen flyder ud allevegne.
Server på et fad

Mandel-appelsin-muffins

Opskriften er fra Dr. Oetker :)

Ca. 12-15 stk



Ingredienser:

150 g smør
175 g sukker
2 tsk. vaniljeessens
2 æg str. M/L
175 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
Revet skal fra ½ ubehandlet appelsin
50 g hakkede mandler
¾ dl mælk
¾ dl friskpresset appelsinsaft

Pynt:
50 g hakkede mandler eller en pose mandelsplitter 


Fremgangsmåde:
Pisk smør, sukker og vaniljearoma sammen i en skål. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk 1-2 minutter efter hvert æg. Tilsæt sigtet mel og bagepulver i æggemassen og rør det sammen med appelsinskal og hakkede mandler. Rør herefter dejen sammen med mælk og appelsinsaft.
Fordel dejen i muffinformene og drys med mandelsplitter.
Bages ved 180° C varmluft eller 200° C traditionel varme i 20-25 minutter. Afkøl kagerne på en bagerist og server lune.

Sachertorte fra La Glace


Denne her opskrift på Sachertorte fandt jeg i et magasin, hvor chefkonditoren fra La Glace har udgivet den. Og som alt der kommer fra La Glace, så er denne her også fantastisk! :)



Opkrift til kage til ca. 12 personer

Ingredienser: 

Sacherbund
100 g chokolade
170 g smør
2* 85 g sukker
6 æg delt i blommer og hvider
½ tsk bagepulver
100 g mel

Abrikosmasse
600 g ordnede abrikoser
1 dl vand
200 g sukker
50 g marcipan
ca. 4 spsk mørk rom

Pynt og tilbehør
400 g chokolade 58% (Må endelig ikke være for bitter)
Flødeskum

Fremgangsmåde:

Sacherbund
Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad. Rør smørret blødt med 85 g sukker til det er hvidt og luftigt. Tilsæt æggeblommerne lidt efter lidt, imens der røres. Tilsæt den smeltede chokolade.
Pisk æggehviderne skummende i en ny skål, tilsæt 85 g sukker og pisk til æggehviderne er luftige og seje (ikke knoldede).
Bland bagepulveret med melet og sigt blandingen. Vend først det fine mel i chokolademassen og vend derefter æggehviderne i forsigtigt.
Bag bunden i en springform på ca. 22-24 cm i diameter ved 175 grader i ca 45 min. (Husk at kigge til den lidt før, da der er forskelle på ovne). Lad bunden køle helt af - gerne til dagen efter.
Flæk bunden i 4 dele, så du får 4 bunde, der er lige tykke.

Abrikosmasse
Skær abrikoserne i småstykker og lad dem simre i vandet i ca 10 min. Tilsæt sukkeret og lad det hele koge i yderligere 10 min. til marmeladen er kogt sammen og den er blevet fastere i konsistensen. Lad den køle helt af.
Blødgør marcipanen og tilsæt rommen lidt efter lidt. Marcipanen skal være hormogen. Bland abrikosmarmeladen i lidt ad gangen.

Saml kagen: Saml kagen i springformen eller i en kagering. Læg først en bund nederst og dernæst 1/3 af abrikosmassen. Læg endnu sådanne to lag og slut med den sidste bund på toppen.

Pynt: Overtræk kagen med tempereret chokolade. Brug en paletkniv til at smøre chokoladen ud med. Ret kanterne af, så det ser pænt og elegant ud.
Servér kagen med iskoldt flødeskum.

mandag den 20. juli 2015

Mazarintærte

                         

Mørdej
150 g. mel
125 g. smør
50 g. sukker
1/2 æg


Mazarinfyld

400 g. marcipan
3 æg
200 g. smør
100 g. sukker

Mørk chokolade til overtræk


Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne til mørdejen og ælt den hurtigt sammen til dejen er ensartet. Rul dejen ud på et let meldrysset bord og fordel dejen i et smurt tærtefad. Forbag dejen i 10-15 min. ved 180˚.

Bland marcipan, æg, smør og sukker i en røremaskine eller i en food-processer og pisk eller rør indtil dejen har en ensartet konsistens. Har du ingen af de to ovenstående maskiner, bland da dejen med hænderne, men sørg for at smørret er blødt og alle ingredienserne har samme temperatur, så er det nemmest. Anbring fyldet på den forbagte bund, og bag tærten ved 190˚ i 30 min. eller til den har en lys gylden farve. Lad tærten køle af og pynt den med smeltet chokolade. Spis kagen kold.

TIP!
Jeg lavede flere små tærter. Så istedet for en stor tærteform, så brugte jeg 3 mellemstore forme og et par muffinsforme - det var super. Opskriften fandte jeg på chrichri.dk :)