
1 frysepose (4 liter) med chokoladekage
1 portion smørcreme (100g smør eller margarine og 100g flormelis)
1½ flaske romessens (sådan cirka. Smagte det bare til, til jeg syntes, det passede)
Hindbærmarmelade (smager den til)
Fremgangsmåde:
Blend kagen, så den er helt fin og klumpfri.
Rør smørcremen sammen og ælt den ind i kagekrummerne. Tilsæt rom og marmelade lidt ad gangen og smag til, til du har den smag, du gerne vil have. Ælt det hele godt sammen.
Form til kugler og tril i krymmel (eller kokosmel eller hvad man nu foretrækker til romkugler). Sæt dem evt. i papirmuffinsforme. Stil dem i køleskabet.
Da dejen er ret blød, er romkuglerne bedst at spise lige fra køleskabet, mens de er kolde.