Min blogliste
torsdag den 7. juli 2016
Krydrede oksefrikadeller
Engang imellem, så trænger man til lidt variation fra den klassiske frikadelle. Derfor gik jeg i køkkenet og eksperimentere og det kommer der lækre, krydrede oksefrikadeller ud af :)
Ingredienser:
500 g hakket oksekød
1 hakket løg i meget fine tern
1æg
En lille smule mælk
Salt og peber (afhænger af hvor meget du kan lide i farsen)
½ bundt finthakket persille
1/4 bundt finthakket basilikum
Kydderier efter smag (jeg kan lide det spicy, så jeg brugte en smule hvidløgspulver, sød chilipulver samt chipotlechilli fra Mill & Mortar).
Fremgangsmåde:
Hak løget fint og kom det i en skål. Tilsæt fars, krydderier og ægget. Rør den til en homogen masse. Tilsæt en smule mælk, så det bliver til en fin, blød fars - men den må ikke blive tynd.
Hak krydderurterne fint og kom i farsen og rør godt rundt.
Sæt husholdningsfilm over skålen og kom den i køleskabet, så den kan trække min. 20 min. Farsen bliver absolut bedre af at køle længere, så alle krydderier trækker ud i farsen.
Tag farsen ud af køleskabet og form til frikadeller.
Steg frikadellerne på en pande med smør/margarine/olie til de er gennemstegte og har fået en fin skorpe.
Velbekomme! :)