5 dl minimælk
0,5 dl rapsolie
1 tsk. sukker
2 tsk. salt
50 g gær
250 g fuldkornshvedemel
500 g hvedemel
Fremgangsmåde:
Lun mælken til den er lillefingervarm. Hæl mælken op i en stor skål, smuldr gæren i og rør, til den er opløst. Tilsæt olie, sukker salt og fuldkornshvedemelet og rør det godt sammen med en træske. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og rør godt. Når dejen slipper skålen, skal den hældes ud på bordet og æltes godt. Læg et viskestykke over dejen og lad den hæve i en halv time. Slå dejen ned, læg den i en aflang, højkantet bageform og lad den igen hæve i en halv time. Bag toastbrødet i omkring en halv time ved 200 grader.
Evt. håndfuld hørfrø og drys med sesam.