Min blogliste

onsdag den 13. april 2011

Oreo Cupcakes


Denne her opskrift har jeg fået fra en anden debatør på jubii.dk. Prøv at se om du kan lide den :)

-------------------------------------
20 stk

4,5 dl sukker
4,5 dl mel
2 dl kakao
2 tsk bagepulver
2 æg
2,5 dl mælk
1 dl rapsolie (vegetabilsk)
2 tsk vanillesukker
1 dl kogt vand
2 ruller oreos

Frosting:
450 g flormelis
75 g smør
0,5 dl vand
3 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175º.
20 papirsforme fordeles i en metalform. I bunden af hver lægges den ene halvdel af en oreo - en bund med cremefyldet opad. Toppene gemmes til frostingen.
Mel, kakao og bagepulver blandes i en skål. I en anden skål piskes sukker, olie, æg, mælk og vanille sammen. Melblandingen røres i og til sidst tilsættes en dl kogende vand. Fordel dejen i formene og bag i 20-25 minutter.
Når cupcakes'ene er kølet helt af, piskes frostingen sammen. Knus oreotoppene og bland i.
Fordel frostingen på de kolde cupcakes og pynt evt. med de resterende cupcakes. En halv på hver - det er nemmest bare at knække dem over med fingrene. Hvis man bruger en kniv, knækker de i flere mindre stykker.