Hvis du er på Paleo, som jeg er, så er denne opskrift på lidt sødt næsten indenfor paleorammerne. Prøv den, du bliver afhængig! :o)
Ingredienser:
2 spsk kokosolie
3 spsk kokoscreme eller kokossmør
2 spsk mandelsmør
1/4 tsk vanilleekstrakt
2 spsk usødet kakaopulver
2 tsk ahornsirup
Skallen af en øko appelsin (gem lidt til at rulle trøflerne i)
2 spsk revet kokos til at rulle dem i
Fremgangsmåde:
Kom kokosolie, kokossmør, mandelsmør og vanille i en skål og rør blandingen glat.
Tilsæt de andre ingredienser deri (undtagen kokos). Bland massen grundigt sammen.
Det bliver en blød blanding, så du kan med fordel sætte den i fryseren i ca. 10 min, inden at du skal trille kuglerne.
Tril dem i appelsinskal eller kokos.
Opbevares på køl.