Hvis man skal synde og have lidt lækkert til den søde tand, så kan jeg varmt anbefale disse lækre snickers-inspirerede chokostykker - de er tilladte på LCHF/Paleo ;)
Ingredienser:
200 g mørk chokolade
1 tsk kokosolie uden smag (jeg bruger den fra Urtekram)
1-2 håndfulde salte peanuts
Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen i vandbad og rør kokosolien heri. Du kan godt udelade kokosolien, men den giver bare lige den der ekstra cremede konsistens. Læg et stykke bagepapir på et fad og fordel peanuts herpå. Hæld nu den smeltede chokolade over og rør det lidt rundt. Lad gerne lidt peanuts stikke op over chokoladen, det ser kun dejligt rustikt ud :)
Sæt i køleskab eller fryser, indtil chokoladen er stivnet. Tag ud, bræk eller skær i rustikke stykker og server.