Ingredienser:
1 dl vand
1 dl mælk
25 g gær
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
1 dl yoghurt naturel
Ca 450 g hvedemel
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet. Tilsæt mælk, olie, salt og yoghurt naturel og rør sammen. Tilsæt herefter melet lidt efter lidt og ælt godt sammen. Mærk dig frem om alt melet skal i - det kan være forskelligt alt efter om du ælter dejen i hånden eller på røremaskine. Hvis den er for våd, så tilsæt lidt mere mel.
Sæt dejen til hævning og lad den hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 times tid under et viskestykke.
Dejen hældes herefter ud på et meldrysset bord. Vej dejen af til 90 g pr styk og form til en bolle.
Rul dem herefter ud til flade cirkler med en højde på max 0,5 cm. Bemærk de hæver en del ved bagning.
Varm herefter en pande op, kom lidt olie på og bag brødene. De skal have ca 1 minut på hver side. Pas endelig på at panden ikke bliver for varm, så brødene brænder udenpå og ikke bliver bagt indvendigt!